Advokatfirmaet Vinther Andersen fusionerer
med Abel & Skovgård Larsen
Læs pressemeddelse
billede

Erhvervslejeret

Indgåelse af erhvervslejekontrakter kan få omfattende konsekvenser for både lejer og udlejer. På tidspunktet for underskrivelsen af kontrakten er der sjældent tvivl mellem parterne om, hvad aftaleforholdet omfatter. Det er derfor fristende at tage let på formalia og vælge at indgå en forsimplet kontrakt frem for den omfattende og gennemregulerede kontrakt. Mange af lejerettens begreber har en anden betydning juridisk, end den vi normalt knytter til begreberne. Blandt andet derfor kan lejeretten være vanskelig at håndtere for den, der ikke arbejder med lejeret til daglig. Af samme årsag viser fortolkningsproblemer mellem kontraktens parter sig ofte på et senere tidspunkt, når uenigheden måske alligevel er opstået, og det kan da vise sig vanskeligere at råde bod på disse problemer.

Vi rådgiver blandt andet om, hvorvidt der skal indgås lejeaftale, og hvad indholdet af lejeaftalen i givet fald skal være. Vi rådgiver om regulering af husleje, lejenedsættelse samt opsigelse og ophævelse af lejeaftaler, ligesom vi fører lejeretssager i Boligretten, og bistår ved syn og skøn i lejesager.

Vores rådgivning bygger på en langvarig erfaring med lejeretsområdet, hvilket gør det lettere at forebygge tvister men også at finde en løsning, hvis der alligevel skulle opstå uenighed.

Kontakt

Jesper Petersen Bach